Fightfan.dk » Nordisk MMA

Bellator: Parlo led bittert nederlag

Bellator Fighting Championship
Natten til fredag var Mikkel Parlo i kamp i Bellators Mellemvægtsturnering.

Modstanderen var den russiske Sambo specialist, Sultan Aliev, og han var særdeles godt forberedt på Mikkels kampstil.



Efter 3 hårde runder, måtte Mikkel desværre indkassere karrierens første nederlag. Det blev et bittert et af slagsen, da Mikkel i kampens døende sekunder, var tæt på at få has på Sultanen med en ordentlig gang “ground and pound”. Det blev i stedet til et smalt, men entydigt, pointnederlag på 28-29.

Mikkel udtalte efter kampen: ”Aliev er en snu fighter, og han havde helt klart læst på lektien forud for kampen. Han var også rimelig stærk, men jeg følte, at jeg havde bedre kondition end ham. I både anden og tredje runde kunne jeg mærke, at han var mere træt end mig. Og i slutningen af tredje runde tæsker jeg ham nærmest. Det virkede som om, han næsten havde opgivet at forsvare sig. Så lige nu er jeg selvfølgelig rigtig ærgerlig over nederlaget”.

Så du ikke kampen? Så har du nu muligheden her:

Af: Jesper S. Baek

Share on Facebook|Tweet the article