Fightfan.dk » Nordisk MMA

Dagen før dagen – Weigh-ins til Royal Arena 2

Royal Arena MW bælte
Det var dagen før dagen og ligesom juleaften, var der masser af uforløst spænding i luften på Hotel Mariott ved Langebro, der i dagens anledning havde lagt scene til den officielle indvejning til Royal Arena 2.

Hotel Mariotts gæster fik en oplevelse udover det sædvanlige, da Royal Arena havde sat det helt store gear op til indvejningen – Og det lignede da også tilnærmelsesvis indvejningerne hos de store amerikanske forbund. På podiet var en konferencier, en reklamespækket bagvæg, en gammeldags badevægt, en stævnelæge og naturligvis arrangør og promotor Adam Kessel.

Kæmperne til stævnets ni kampe blev skiftevis kaldt op scenen og for at vise, at de havde klaret cuttet til deres respektive vægtklasser, demonstrere lidt mentalt overskud og naturligvis give den godt fyldte hotel foyer et godt show, inden det hele går løs i morgen.

Nicolas Dalby (8-0-0) vs Ivica Truscek (17-11-0)

Mens de fleste ’stare-downs’ var meget respektfulde, måske grænsende til det småkedelige, så kom der øjeblikkelig spænding da Mulenga ’Street’ Chanda og Abdoulile Joof stod overfor hinanden. Her var respekten lagt pænt ude i omklædningsrummet, og den korte seance bød på pande mod pande wrestling og et håndtryk, der giver forventninger om en intens kamp i morgen.

Alle kæmpere på nær kroatiske Matej Truhan klarede vægten – Truhan vejede 700 gram for meget, hvortil han fik en time til at klare cuttet. I skrivende stund er det derfor uvist, hvorvidt Truhan klarede cuttet. Men da Fightfan.dk fangede arrangør Adam Kessel umiddelbart efter indvejningerne, forventede Adam ikke yderligere problemer. Såfremt Truhan ikke klarer vægten i andet forsøg, ryger halvdelen af Truhans løncheck til hans modstander Damir Hadzovic.

Damir Hadzovic (4-2-0) vs Matej Truhan (5-2-0)

Adam Kessel kunne derudover også fortælle, at billetsalget er gået som forventet, og at Royal Areana 2 dermed bliver det største MMA arrangement på dansk grund. Der er dog stadig billetter tilbage, hvorfor der herfra skal lyde en opfordring til at komme ud til Brøndbyhallen i morgen og støtte den danske MMA scene. Vel Mødt!

Simon Carlsen (7-3-0) vs Mikkel Parlo (7-0-0)

Billetter kan købes her på Billetnet.

Fightfan.dk er som vanligt på plads ved cageside, når det går løs i buret i morgen aften. Der vil være live-opdateringer med resultater her på forsiden og masser billeder, interviews og artikler i de kommende dage.

Her er det komplette program til Royal Arena 2:

Simon Carlsen (7-3-0) vs. Mikkel Parlo (7-0-0)

Nicolas Dalby (8-0-0) vs. Ivica Truscek (17-11-0)

Joachim Christensen (7-2-0) vs. Matti Mäkelä (10-10-0)

Damir Hadzovic (4-2-0) vs. Matej Truhan (5-2-0)

Sirwan Kakai (7-1-0) vs. Vladimir Karasov (6-3-1)

Mulenga Chanda (1-0-0) vs. Abbe Joof (0-0-0)

Theo Ginman (0-0-0) vs. Sorin Christian Prunar (0-0-0)

Rune Bjerregaard Petersen (1-0-0) vs. Toni Tauru (3-1-1)

Rhassan Muhared (1-1-0) vs. Toni Marttinen (4-0-0)

 

Af: Hans Christian Kjeld
Fotos: Lise Von Esmarch

Share on Facebook|Tweet the article