Hermed 2. del af vores “Det sagde de” fra årets sidste danske MMA stævne; European MMA 3.
Simon Carlsen
Simon Carlsen var også til stede i Falconer Salen og Fightfan.dk fik i pausen efter showkampen mellem Thomas Skov og Jonas Schmidt disse ord, samt en meget præcist forudsigelse med fra Simon.
Fightfan.dk: Hvad syntes du om aftenens arrangement indtil videre?
Simon Carlsen: Det har set godt ud indtil videre og der har været nogle underholdende kampe.
Fightfan.dk: Hvad syntes du om showkampen?
Simon Carlsen: Ja, altså, kampen har gjort hvad det skulle gøre, givet et godt grin og hvis det kan skabe lidt opmærksomhed så er det er et fint lille input.
Fightfan.dk: Er der nogle kampe du ser specielt frem til aften?
Simon Carlsen: Faktisk er de 4 næste kampe allesammen spændende. Jeg ser rigtig meget frem til kampen med David Rosmon og Ramon Jarman. Mikkel Gulbæks kamp bliver også spændende og så selvfølgelig selve hovedkampen.
Fightfan.dk: Har du en favorit til hovedkampen?
Simon Carlsen: Jeg kender jeg ikke Cole Lauritsen personlig, men efter hans første kamp mod Hyram, så tror jeg, at han tager den igen.
Jonas Schmidt
Vi fangede også Jonas Schmidt til en kommentar til sin egen MMA debut og aftenen som helhed…
Fightfan.dk: Jeg går du fra at du fik din MMA debut i aften?
Jonas Schmidt: Ja, det må man sige.
Fightfan.dk: kan du sætte et par ord på kampen?
Jonas Schmidt: Jeg syntes det gik dårligt, men altså, når man tænker på at det er første gang at vi begge to står i en ring nogensinde, så syntes jeg faktisk at det gik meget godt.
Fightfan.dk: Hvad var reglerne, hvad havde I aftalt på forhånd?
Jonas Schmidt: Vi havde ikke aftalt noget, men vi kender jo hinanden og der var ingen nogen af os der havde lyst til at slå på hinanden, men det gjorde vi så alligevel og det syntes jeg faktisk var meget fedt – og der var ikke nogen der kom til skade. At jeg tabte var selvfølgelig lidt ærgerligt.
Fightfan.dk: ja, du tabte, men på hvad helt præcist, du tappede verbalt?
Jonas Schmidt: Jeg tabte på alder. Thomas Skov er 26 og jeg er 39 år, så min kondition var ikke god nok.
Fightfan.dk: Hvad syntes du om arrangementet som helhed og var dette dit første live MMA show?
Jonas Schmidt: Det var det første, men nok ikke det sidste. Jeg syntes, at det er rigtigt interessant og det er virkelig vildt at opleve live, fordi det kan være så hardcore. Det er jo noget helt andet end boksning, så man skal lige vende sig til det, men jeg syntes det er superfedt, at vi har sådan nogle ting som det her i Danmark. Det viser, at folk laver noget andet, end bare sidde derhjemme og være bitre og sure. Her kan man være bitter og sur i en ring.
Cole Lauritsen
Fightfan.dk: først og fremmest tillykke med sejren, det var en imponerede kamp.
Cole: Tak. Det var faktisk en forbavsende hård omgang, det var hårdere end første gang vi mødtes. Han er blevet bedre og samtidig var jeg var ikke på mit bedste i dag. Jeg følte alle forberedelserne gik godt efter omstændighederne, men i ringen følte jeg mig træt og rusten. Rigtig rigtig rusten.
Fightfan.dk: Hvad var din gameplan inden kampen?
Cole: Planen var at gå ind og slås med ham. Simpelthen bare at møde ham med det han kom med. Hvis han kom fremad, så gik jeg fremad, hvis han vil tage mig ned, så møder jeg ham der og så bryder jeg med ham. Så der var ikke så meget gameplan. Det skulle blive et slagsmål.
Fightfan.dk: Det virkede som om at Hyram var lidt overrasket over dit tempo?
Cole: Ja, det var planen, men så blev jeg træt.
Fightfan.dk: Hvornår i kampen skete det?
Cole: Halvvejs igennem anden omgang. Så kunne jeg mærke, at der var ét eller andet. Jeg har haft noget forkølelse. Det kan være det, svært at sige.
Fightfan.dk: Havde det nogen betydning for kampen?
Cole: Det er svært at gå fremad når man er træt. Jeg kunne mærke at mine parader hang, jeg var åben og han ramte mig flere gange, hvor jeg gå lige ind i hans slag. Selv om jeg kunne se dem, så var jeg for træt til at beskytte mig ordentligt. Det var lidt åndssvagt.
Fightfan.dk: Du havde kampen igennem stor succes med dine takedowns?
Cole: Det lægger naturligt for mig, jeg har dyrket brydning i mange år og jeg tænkte hele tiden, at hvis jeg bliver træt, eller hvis han rammer mig hårdt, så tager jeg ham ned. Der er jeg så rutineret, og det ved jeg at jeg kan gøre når jeg vil.
Fightfan.dk: Endnu engang tillykke med bæltet
Cole: Mange tak
Af: Hans Christian Kjeld
Foto: Tina Leegaard Dyrving