Fightfan.dk » Nordisk MMA

EUMMA 4 indtager Viborg


På lørdag slår det gnister i Viborg Stadionhal. For en aften er det slut med harpiksindsmurte håndboldpiger og klappepølser.

I stedet bliver hallen forvandlet til en sprudlende keddel af adrenalin, knytnæver og fadøl, når European MMA rykker deres MMA-show ind i byens store håndboldhal.

 



Aftenens program består af 8 eksplosive kampe, hvor vi skal se flere kendte danske profiler, som bl.a. tæller Frodi HansenChristian ColomboAyub Tashkilot og David Rosmon. Ud over de danske profiler, skal vi også se/gense kroatiske Ivica Truscek, norske Emil Weber Meek og tyske Mario Stapel.

Aftenens højdepunkt bliver Main Event’en mellem David Rosmon fra Odense og den erfarne tysker, Mario Stapel. Her et par dage inden kampen, talte vi med med David om hans kommende kamp og tanker om modstanderen.

David fortæller, at Mario er en dygtig og erfaren kæmper, der er en stærk grappler og generelt well rounded. Det intimiderer ham dog ikke, da han selv er stærk på gulvet, hvilket også har afspejlet sig i hans træning op til kampen. Han har arbejdet en hel del på sin BJJ og grappling, men det primære fokus har dog været på det stående game. Det bliver spændende at se hvordan den kamp kommer til at løbe af stablen.

Vi ser David som en af de bedste kæmpere i sin vægtklasse i Danmark, men han har ikke specifikke fremtidsplaner for sin egen MMA karriere, fortæller han. En stor del af hans fokus i øjeblikket, er på de unge kæmpere i Fightgym, der skal kæmpe i 3 stævner her i foråret. David coacher allerede nu flere kæmpere i EUMMA regi, bl.a. Michael Larsen, der skal kæmpe i opvarmningskampen til EUMMA 4. Om han skal coache Michael denne aften, når han selv skal i buret, det ser vi på lørdag.

Det fulde fight card er:

Amateur Warm up fight

-72 kg Michael Larsen Fightgym.dk vs. Roman Mykytenko Viborg MMA

MAIN CARD – Professionel Fights

-62 kg: Matija Truscek, Kroatien vs. Kristian Hansen, Danmark

-62 kg: Huseyin Garabet, England vs. Shamal Tashkilot, Danmark

-66 kg: Aleksander Sredanovic, Holland vs. Glenn Aannundsen, Danmark

-77 kg: Emil Weber Meek, Norge vs. Frodi Hansen, Danmark

-120 kg: Wieslaw Kwasniewski, Polen vs. Christian Colombo, Danmark

Co-Main Event

-70 kg: Ivica Truscek, Kroatien vs. Ayub Tashkilot, Danmark

Main Event

-77 kg: Mario Stapel, Tyskland vs. David Rosmon, Danmark

Odds fra danskespil.dk

Det bliver igen muligt at oddse på kampene via danskespil.dk, og mon ikke det vil give lidt ekstra spænding på tilskuerpladserne, hvis der er lidt mønt på højkant.

Dørene åbner kl. 19:00 og første kamp skydes igang kl. 19:45.
Hvis du ikke var en af heldige vindere af billetter her på fightfan.dk, så kan der heldigvis stadig købes billetter her.

Vi er selvfølgelig også på plads ved ringside med både kamera og WiFi, så vi kan blogge dugfriske resultater og indtryk her på forsiden hele aftenen, og byde på masser af lækre billeder dagen efter

Ses vi i Viborg?

 

Af: Jesper S. Baek
Foto: Jesper S. Baek

Share on Facebook|Tweet the article