Da dette års Dansk Grappling Liga (DGL) løb af stablen, var der for første gang to regioner; Sjælland og Fyn. Kodokan Odense BJJ stod for afholdelse af de fire fynske runder, og vil gøre det igen 2013 sæsonen. Derved bliver det betydeligt nemmere, at deltage i DGL, hvis man bor vest for storebælt.
Som en del af forberedelserne til den kommende sæson, afholder Kodokan Odense BJJ og BJJ Fyn et gratis Open Mat arrangement, den 29. september, hvor der undervejs bliver lagt fokus på DGL regelsættet.
Arrangementet er HELT GRATIS og åbent til alle interesserede, uanset niveau, både Gi og NoGi. Der vil være alt fra begyndere til sort-bælter, så der er noget til alle.
Der vil også være mulighed for at sparre under DGL regler, med dommer, og få gennemgået DGL regelsættet, så alle er helt skarpe på reglerne til marts 2013 hvor den nye DGL-sæson starter.
Arrangementet starter kl. 12:00 lørdag d. 29. september, og fortsætter til langt ud på eftermiddagen (tidspunkt på ovenstående billede er IKKE korrekt).
Tilmelding her: http://www.facebook.com/events/339726202789131/
Datoerne for Grappling Liga 2013 på Fyn:
1. runde d. 9. marts 2013
2. runde d. 13. april 2013
3. runde d. 11. maj 2013
4 .runde d. 8. juni 2013
I forbindelse med Open Mat arrangementet, har Kodokan Odense BJJ også arrangeret et halvanden times BJJ (Gi) seminar med sortbælte Christian Graugart. Seminaret starter kl. 10:00, og koster 150 kr. pr. deltager (betaling kontant på dagen).
Tilmelding her: http://www.facebook.com/events/437099142998601/
Ses vi?
Af: Jesper S. Baek
Foto: Jesper S. Baek