Fightfan.dk » Nordisk MMA

Royal Arena 2: LIVE

Royal Arena
Når Royal Arena 2: Carlsen vs. Parlo skydes igang i aften kl. 19:00 i Brøndbyhallen, sidder vi som altid klar ved ringside.

Vi blogger løs her på forsiden hele aftenen og bringer friske resultater og reaktioner.



Hvis du sidder hjemme i sofaen og ser stævnet via stream på ekstrabladet.dk og på TV2 Sport, så del endelig din mening om stævnet og kampene med os i kommentarfeltet her under nyheden.

Kampprogrammet og resultaterne kan du se nederst i nyheden.


Royal Arena 2 Live blog – tryk F5 for at få de seneste opdateringer

18:30 – Brøndby Hallen er så småt ved at være klar til at åbne dørene for publikum. Vi er på plads og har MMAviking.com som naboer.

19:05 – Aftenens første fightereer i buret: Rune Bjerregaard Petersen vs Toni Tauru.

19:12 – Rune kæmpede ellers en fornuftig første runde men bliver ramt af et knæ og er rystet!

19:13 – Det bliver finsk sejr i første kamp. Rune kom sig aldrig over knæet til hovedet og må give op til en rear-naked choke i første runde efter 3:51.

19:25 – Vi venter spændt på næste kamp. Om lidt starter streaming på Ekstrabladet.dk.

19:30 – De næste to fightere er på vej mod buret. Vi har ikke fået udleveret et kampprogram, så det er en overraskelse hvem der kommer ud hver gang 🙂

19:33 – Men det er to debuttanter vi skal se nu. Theo Ginan mod Sorin Prunar.

19:35 – Ginman får hurtigt presset kampen ned på gulvet og presser Prunar mod buret.

19:37 – Ginman snupper sejren i første runde på rear-naked-choke.

19:39 – Dominerende sejr af Ginman. Efter at have fået Prunar ned på gulvet holdt han fast og gav aldrig slip igen.

19:54 – Næste kamp er den uortodokse fighter Rhassan Muhareb Rhassan Muhareb mod finnen Tommi Marttinen.

20:02 – Rhassan er rigtig populær i Brøndby Hallen og har publikum bag sig i aften.

20:05 – Finnen vilgerne have kampen ned på gulvet og får det alt for let. Det er ikke Muay Thai kæmperen Rhassans rette element.

20:07 – Rhassan kæmpede for sit liv og gjorde det rigtig godt.Et kort øjeblik så det ud som om at han kom ud af problemerne, men det endte med han måtte tappe til en triangle choke.

20:17 – Det har været en god aften for Finland – 2 ud af 2 kampe vundet.

20:30 – Tid til Mulenga Chanda mod Abbe Joof. De to fightere havde en intens staredown til weigh-ins i går. Lad os se om deres kamp bliver lige så intens.

20:36 – Med to Muay Thai fightere i buret er mit gæt at denne kamp IKKE ender på submission.

20:38 – Chanda vil dog alligevel prøve sine chancer på gulvet og forsøger at lave takedowns på svenskeren.

20:40 – Endnu en kamp der ikke gik ud over første runde. Abbe Joof vinder på TKO efter en gang ground and pound. Mulenga Chanda forsøgte at submitte svenskeren, men måtte give op til slagene.

21:00 – Pga. de korte kampe har det været lidt længere pauser vi har fået. Men vi er nu klar til aftenens sidste undercard kamp som er et internationalt opgør mellem Sirwan Kakai fra Sverige mod Russeren Vladimir Karasiov.

21:06 – Sirwan Kakai ser ud til at have fuld kontrol over kampen og styrer det på gulvet.

21:08 – Endnu engang får vi en kamp der slutter i første runde og endnu engang er det en rear-naked-choke der afgør det. Vinderen blev Sirwan Kakai.

21:12 – Dermed blev undercardet afsluttet og også transmissionen på Ekstrabladet.dk. Hovedkampene starter på TV2 Sport kl.21.30. Hvis du ikke har mulighed for at følge med der, kan du selvfølgelig fortsætte med at tjekke vores live opdatering lige her.

21:35 – Tid til main cardet! Det bliver spændende at se om tendensen med de korte kampe fortsætter. Nu er det i hvert fald Damir Hadzovic og Matej Truhan der skal i buret. Damir Hadzovic har trænet hårdt op til denne kamp og burde være mere end klar.

21:41 – Rigtig god start for Damir. Han forsvarede flot et takedown og har nu selv fået sin modstander ned på gulvet.

21:45 – Så fik vi endelig en kamp der gik over første runde. Damir ser stærk ud og bør vinde denne kamp, hvis han kan fortsætte stilen.

21:45 – Damir blev fanget i en armlås, men kom fint ud af det.

21:52 – Vi får også en tredje runde. Damir havde held med at holde Matej Truhan nede i denne runde også. Der var et par submission forsøg fra kroaten som Damir kom fint ud af, men han skal passe meget på han ikke bliver fanget.

21:53 – Damir i småproblemer. Han blev ramt lige i starten af tredje runde og Matej forsøgte på en heel hook – dog uden held. Damir kontrollerer på gulvet igen.

21:58 – mod slutnignen af kampen er det lige ved at gå galt for Damir. Men det lykkedes at holde stand og Damir bør vinde på point. Efter kampen sætter Damir sig ved siden af sin udmattede modstander og lægger en arm over hans skulder. Smukt.

22:01 – Damir vinder som ventet. En enkelt dommer havde kampen som uafgjort.

22:05 – Tid til at se nogle af de større drenge. Joachim Christensen i kamp mod svenske Matti Mäkelä.

22:09 – Joachim er kendt for at være stærk i BJJ men han starter også godt ud på fødderne og får en god slagkombination ind fra start af.

22:14 – Første runde er slut. Joachim fik kampen ned på gulvet og syntes at have styr på det. Begge fightere brugte dog meget energi i denne første runde.

22:16 – Anden runde udvikler sig til et rigtigt slagsmål! Joachim får uddelt nogle fine slagkombinationer. Men det ender igen på gulvet.

22:20 – Anden runde er slut nu. Denne runde må også gå til Joachim.

22:27 – Tredje runde forløb ikke helt gnidningsfrit for Joachim, men han burde have gjort nok for at vinde på point.

22:28 – Alle tre dommere gav Joachim sejren i alle tre runder. Så en sikker pointsejr til Joachim Christensen.

22:31 – Vi holder et kvarters pause inden Dalby skal i buret.

22:46 – Efter en video-intro er vi klar til aftensen co-main event: Dalby vs. Truscek!

22:49 – Salen er helt oppe at ringe mens Nicolas Dalby kommer til AC/DC’s Thunderstruck.

22:56 – Første runde nærmer sig sin afslutning. Dalby ser rigtig stærk ud. Har fået rigtig mange gode slag ind. Men desværre har han også fået et cut ved højre øjenbryn ser det ud til. Lad os håbe det ikke få nogen større betydning for ham.

23:01 – indtil videre er dette klart aftenens bedste kamp. Især Dalby viser høj klasse.

23:02 – Kampen har efter to runder ikke været på gulvet endnu. Det er noget publikum kan lide.

23:04 – Vi er i gang med tredje og sidste runde. Med det niveau kæmperne har vist, måtte det gerne fortsætte tre runder mere 🙂

23:08 – Ryan fra MMAviking.com har tweetet: “Denmark’s Nicolas Dalby is a very, very good fighter… and he is showing it tonight”. Ingen indvendinger herfra. Kampen er ved at være slut og Dalby har vist rigtig flot striking. Det bør være en sikker sejr til Danskeren.

23:11 – De tre dommere var ikke i tvivl.Dalby vinder sikkert på point. Han er dog hårdt medtaget efter tre runders krig.

23:18 – Der går ikke længe før vi er klar med main eventen. Hvis den holder lige så højt niveau som co-main eventen har vi noget at glæde os til.

23:21 – Der er ikke nogen tvivl om at Mikkel Parlo er publikumsfavorit over Simon Carlsen. Men Simon fik også en del klapsalver med på vejen. Mikkel er på vej mod buret nu – så der går ikke længe før vi er klar.

23:24 – Så er vi i gang. Salen koger!

23:29 – Første runde var rigtig spændende. Den slutter med at Carlsen ryster Parlo med et slag med højrehånden, men lige som Carlsen skal følge op, slutter runden.

23:32 – Det så rigtig godt ud for Simon langt hen ad vejen men midt i anden runde får Mikkel sat en knockout ind. Imponerende!

23:34 – Mikkel vinder dermed kampen og bæltet. Hatten af for Simon. Han gjorde det rigtig godt og så ud til at ryste Mikkel i første runde.

23:35 – Dermed slutter Royal Arena 2. Rigtig flot show med flere gode kampe. I morgen bringer vi billeder og reportage af det hele.

Kampprogram og resultater 

Simon Carlsen (7-3-0) vs. Mikkel Parlo (7-0-0)
Vinder: Mikkel Parlo på KO i anden runde.

Nicolas Dalby (8-0-0) vs. Ivica Truscek (17-11-0)
Vinder: Nicolas Dalby på point (3-0)

Joachim Christensen (7-2-0) vs. Matti Mäkelä (10-10-0)
Vinder: Joachim Christensen på point (3-0)

Damir Hadzovic (4-2-0) vs. Matej Truhan (5-2-0)
Vinder: Damir Hadzovic på point (2-1)

Sirwan Kakai (7-1-0) vs. Vladimir Karasov (6-3-1)
Vinder: Sirwan Kakai på rear-naked-choke i første runde.

Mulenga Chanda (1-0-0) vs. Abbe Joof (0-0-0)
Vinder: Abbe Joof på TKO i første runde.

Rhassan Muhared (1-1-0) vs. Toni Marttinen (4-0-0)
Vinder: Tommi Marttinen på triangle choke i første runde.

Theo Ginman (0-0-0) vs. Sorin Christian Prunar (0-0-0)
Vinder: Theo Ginman på rear-naked-choke i første runde.

Rune Bjerregaard Petersen (1-0-0) vs. Toni Tauru (3-1-1)
Vinder: Toni Tauru på rear-naked choke i første runde.

Af: Jesper S. Baek
Blogger: Bo Foght
Foto: Jesper S. Baek

Share on Facebook|Tweet the article
Marianne Kjerside Poulsen - August 31, 2012 - 17:26

Jeg syntes bare at there står at kampene kan følges fra kl. 19.30 på eb.. Men there må væres pause nu så. Husk at vinke til kameraet fightfan, så vi kan se jer ;).

Marianne Kjerside Poulsen - August 31, 2012 - 17:28

Beklager, men siden retter mit “der” til “there” – aner ikke hvorfor…

Bo Foght - August 31, 2012 - 17:57

Du er international 😛 Men ja, kampene er begyndt på EB.dk også.

Marianne Kjerside Poulsen - August 31, 2012 - 18:11

Haha åbenbart 😀 Jeg så kun en halv kamp, så slukkede jeg igen. Kunne slet slet ikke holde ud at høre på kommentatorerne..

Kenneth Kjær - August 31, 2012 - 18:48

det er så fladt jeg ikke kan se simons kamp

Marianne Kjerside Poulsen - August 31, 2012 - 19:30

Jep, samme her. Men omvendt, så havde jeg nok ikke kunne kigge, for jeg ved stadig ikke rigtig hvem jeg holder med 😀

Ryan O'Leary - September 6, 2012 - 20:51

Nice job Bo! You guys had amazing coverage of the event, the photos, live reports, interviews. I even got a little mention for me Tweet. Keep up the great work!